Afslappende ansigtsmassage

Afslappende ansigtsmassage

5. oktober 2015

Ansigtsmassage
Øjnene er sjælens spejl og ansigtet er vores spejl udad mod verden.

Vi aflæser hinanden via ansigtet og vores kropssprog.

Når vi kigger i spejlet og hilser pænt på os selv om morgenen, kan vi ikke kun mærke, men også hurtigt se, om vi har sovet godt og er udhvilede.

Mangel og/eller dårlig søvn kan give grå hud, sorte rande under øjnene og røde øjne. Og det er jo ikke så fedt!!

Ansigtet kan afsløre vores inderste tanker, følelser og reaktioner.

Ansigtsmusklerne kan spænde for at skjule vores sårbarhed.

Stress giver også spændinger i ansigtsmuskulaturen. Måske kender du til følelsen af spændte kæber? Du spænder ubevidst op i musklerne, også når du sover. Det giver hovedpine, smerter og træthed i ansigt og nakke.

I zoneterapien bruger vi ansigtsdiagnose til at spotte ubalancer i organerne og sundhedstilstanden i kroppen.

Ofte har vi et sted på kroppen, som fortæller os, når vi har FOR travlt og ikke får passet på os selv. Det kan være en spændingshovedpine, der “bimler og bamler” jævnligt, svimmelhed eller ondt i kæberne. Måske har du følelsen af, at du ikke kan slappe af i ansigtsmuskulaturen, fordi du ubevidst spænder op?

Ansigtet bliver ofte overset med hensyn til massage. Ansigtet er en intim del af kroppen og måske bryder du dig ikke om at få andre til at røre dit ansigt. Det kan du jo lige prøve at tænke over?

Hvis du med et jævnt fast tryk prøver at massere dit eget ansigt, vil du kunne mærke om der er smerte i huden. Hvis der er det, er der også spændinger.

Jeg har lavet et nyt produkt til dig. En “pakke” der indeholder overvejende massage, men især ansigtsmassage, åndedrætsøvelser og masser af tid og ro.

Hvis du vil vide mere om massage i forhold til stress, kan du læse mit tidligere blogindlæg her.

Behandlingen varer ligesom “Ro på Nervesystemet” 2½ time og er lavet til dig, der trænger til at stresse af og hjælpe dit nervesystem med at slappe af.

Er du ikke til helkropsmassage skal du istedet vælge “Ro på Nervesystemet”.

Begge behandlinger er super for dig, der trænger til en pause og vil give dig selv den optimale tid, nydelse og selvforkælelse til en stresset og presset krop.

Ansigtsmassagen består af:

Blid og fast ansigtsmassage, hvor blodkredsløbet stimuleres og  toppen af spændingerne i dit ansigt masseres væk. Der kommer glød og liv tilbage i ansigtshuden.

Hovedbundsmassage med rolige og faste bevægelser. Det giver øget blodgennemstrømning og liv i hovedbunden. Og så er det yderst afslappende og behageligt.

Bindevævsmassage af ansigtet med sugekop. Forsigtigt med bløde/træk med sugekoppen i mod de store lymkekar/lymfeknuder.

Ved bindevævsmassagen skabes et vakuum i huden. Blodcirkulationen øges i bindevævet, således affaldsstoffer ledes væk, ligesom der sker en udrensning af vævsvæske, som igen giver plads for ny vævsvæske, næring og ilt til cellerne.

Til sidst akutryk – ansigtet. Jeg masserer forskellige punkter i ansigtet i ca. 1 minut hver og hjælper derved blod- & energistrømmen til ansigtet.

Jeg bruger økologisk mandelolie til massagen. Hvis du evt. er overfølsom overfor olien – må du meget gerne medbringe egen fugtighedscreme.

Læs beskrivelse af hele behandlingen her.

September 2015 104

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *