Er du sårbar?

Et øjeblik - mærk roen

ER DU SÅRBAR? 

Jeg kommer ofte forbi dette smukke gamle lindetræ, når jeg er ude at gå i skoven.

Tidligt forår er der tusindvis af vintergækker i skovbunden under træet. Nu er det jo ikke helt almindeligt, at se vintergækker i skoven, så jeg har haft en fornemmelse af. at der må have ligget et hus på stedet.

Nu er der kommet et skilt op, der fortæller at der har ligget en skole. Lige pludselig kan jeg ligefrem høre børn og min fantasi begynder at sætte billeder på et levet liv i skoven. Et liv og en dagligdag som er forbi, men som har sat spor i naturen.

Det sætter ens liv i perspektiv. Minder om, at vi kun er her et kort øjeblik.

Jeg har haft en del af de oplevelser på det sidste og det gør jeg føler mig en smule sårbar og ydmyg overfor livet.

Hvordan kan man bruge den sårbarhed? Jeg bruger den til at mærke og stille mig lidt væk på et mentalt plan og iagttage MIT liv. Jeg er heldigvis kommet dertil, at det er okay at føle mig sårbar. Jeg er bare ekstra god ved mig selv i de perioder. Før ville jeg have talt meget grimt til mig selv og presset mig selv til at tage mig sammen, sige til mig selv at det kan alle andre, du kan heller aldrig noget osv.

Taler du pænt til dig selv? Det håber jeg du gør. Prøv at iagttage dine tanker og øv dig i at tale pænt til dig selv, for dine tanker skaber dine følelser.

Jeg arbejder jo med zoneterapi og massage og det er min store passion, at hjælpe dig med at skabe indre ro, så du kan undgå tankemylder, smerter og spændinger.

Derfor foregår mine behandlinger altid uden snak. Vi snakker før og efter. Men når du får behandlingen er det vigtigt du får ro. Jeg arbejder med rolige og blide bevægelser for bevidst at berolige din krop.

Når du stresset er din muskel tonus en smule spændt hele tiden, dit åndedræt sidder måske oppe i brystet og du kan være sansemæssigt mere sensitiv. Drømmer bare om ro og fred.

Og det er sørme vigtigt aktivt at stimulere ro din krop og i dit sind, for at modvirke al den overstimulering, vores aktive hverdag er fyldt af. At få blid massage regelmæssigt er simpelthen den bedste smertestillende “pille” du kan give dig selv.

Et godt tricks er, at flytte fokus fra dine tanker til din krop mindst en gang om dagen. Bare 10 minutter dagligt og du vil nedsætte dine stresshormoner, du vil blive bedre til at mærke din krop og dine behov, være tilstede i nuet, nyde m.m.

Det eneste det kræver er, at du aktivt tager beslutningen om at give dig selv de 10 min. hver dag og gøre det.

Det skal ikke være svært at have et skønt liv og husk du fortjener det bedste.

Kærligst Connie

Et kort øjeblik - mærk efter