Jeg kom til at tænke på mine fødder i går.

Hvor ofte kigger du på dine fødder? Altså sådan rigtigt kigger og mærker hvordan de egentlig har det?

fødder

Jeg kom til at tænke på mine fødder i går. Nu tænker du måske, at nu rabler det da for kvinden?? Men det var rent faktisk hvad jeg gjorde.

Når jeg er alt for meget i hovedet , så glemmer jeg min krop. 

I mit arbejde som zoneterapeut, arbejder jeg med fødder. Fødder kan fortælle så meget om hvordan kroppen har det, dens sundhedstilstand og balance. Jeg kigger på hvor den hårde hud er, om der er rødme og irritationer i huden og ømheds graden i de enkelte zoner. Men som mekanikeren der glemmer sin egen bil, så kan zoneterapeuten også glemme sine egne fødder.

Det var mine små grønne bolde, der fik mig til at tænke på mine egne fødder. De plejer at ligge under mit arbejdsbord, så jeg kan sidde og rulle med dem, når jeg sidder og arbejder.

fødder

Men som med så meget andet man ikke gør i en periode, så er denne lille dejlige vane blevet glemt.

Men så dukkede de pludselig op og gjorde mig opmærksom på, hvor meget jeg har savnet det lille ritual. Boldene er nu på plads under bordet igen.

De grønne bolde er bløde og suveræne at træne fodens muskler med så de kan forblive fleksible og smidige.

Den dovne udgave er at lege med dem siddende.  Men det allerbedste er at stå op og rul bolden rundt om hæl/fodsål/forfod/tæer – frem og tilbage. Prøv at grib bolden med tæerne. Leg med det og føl en dejlig varme. Du kan i starten blive træt i fødder og underben. Bevægelserne er uvante og musklerne skal lige bygges op. Husk altid at respektere smerte og stop.

Når nu vi er ved det – hvad så med et fodbad?

fødder

Tag et dejligt fodbad med EPSOM salt. Total selvkærlighed.

Opløs ½ kop EPSOM salt i et fodbad. Vent med badet til saltet er opløst.

EPSOM salt er fra den engelske by Epsom i Surrey. Saltet har en beroligende effekt på nervesystemet og reducerer hævelser og afslapper musklerne. Det er godt til at mindske fodsved, opløse hård hud og lindre ømme fødder.

EPSOM salt er egentlig ikke salt men et rent mineral (magnesium).

Sid med fødderne i vandet i ca. 20 min. Så har din krop optaget magnesium fra vandet. Pak fødderne ind i et blødt håndklæde og nyd fornemmelsen af ren velvære bagefter.

Du kan købe EPSOM salt hos Matas eller helsekostforretninger. Husk det skal være den 100% naturlige og ikke den med tilsætningsstoffer.

Rigtig god fornøjelse.