Ro til at mærke.

Ro er essentielt for mig.

Det er gået op for mig, hvor god jeg er blevet til at mærke mig selv og mine behov og ikke mindst prioritere og handle på det, jeg mærker.

Tro mig, sådan har det bestemt ikke altid været. Havde du spurgt mig for få år siden, hvad jeg drømte om og gerne ville med mit liv, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare. Jeg vidste det simpelthen ikke.

firma-vand

 

Det kunne gøre mig helt febrilsk, og give mig en følelse af, at spilde mit liv. Det letteste var, at lade være med at tænke på det, men grundfølelsen af, at være ked af det var der hele tiden.

Jeg var super god til at drage omsorg for andre og dække andres behov men glemte mig selv.

Hvad ændrede det??

Det skete ikke over en nat…. det kan jeg love;-) Det har været en lang proces, men der skete et skift, da jeg begyndte at give mig selv pauser med RO og AFSPÆNDING. 

Da jeg fik min brystkræft diagnose, fik jeg et chok. Det gik pludselig op for mig, at jeg ikke er udødelig og alting hurtigt kan få en ende. Gradvist gik jeg fra altid at føle mig som et offer til at tage ansvar for mit liv.

Alt i mig skreg og larmede, da jeg fik at vide at jeg skulle tage anti østrogen i 5 år som led i min behandling. Det føltes bare så forkert og jeg fik det så elendigt af tabletterne. Jeg var meget, meget træt og begyndte derfor dagligt at træne åndedrætsøvelser og pilates. Mit hoved og krop var fuldstændig “adskilt”. Jeg tog et kursus hos en afspændingspædagog, fik massage og lærte mindfullnes. Læs mere i mit blogindlæg om massage & stress.

Der skete en forløsning.

Bars

Det er meget svært, at beskrive med ord og det er meget sårbart for mig.

Men der skete en forløsning, en dag på stuegulvet under en åndedrætsøvelse. Jeg følte pludselig en dyb kærlighed til min krop. Det gik op for mig, hvor dårligt jeg havde behandlet min krop, talt  grimt til og om den, og  fyldt den med junk. Jeg græd som pisket i meget lang tid og følelsen af at krop og hoved igen hang sammen var dyb og meget kærlig.

Det gik op for mig, hvor klog kroppen er og hvor mange signaler den har givet mig på at noget var galt. Jeg havde bare været alt for meget i hovedet til at mærke og lytte til min krop.

“Kom ned i kroppen – mærk dig selv & arbejd ud fra dit hjerte”

Jeg tog beslutningen om, at sige nej tak til medicinen og gøre det der føltes rigtig for mig.  Jeg har ændret min kost og ro, pauser og naturen er blevet uundværlige dele af mit liv nu.

Det er vigtigt at minde sig selv om at være i nuet, for i  nuet kan vi ikke være stressede. Det sker først når vores tanker går ud i for- og fremtiden, for hjernen skelner ikke mellem virkelighed og tanke.

Jeg vil gerne stå på min lille taburet og råbe: Pas på dig selv, skab ro, pauser og gør noget du elsker hver dag resten af livet. For din egen og for din sundheds skyld. Det ligger mig virkelig på hjertet!!! 

Jeg har fået en indre ro og tillid til livet. Jeg har fået  mod og styrke til at gå efter mine drømme (som jeg nu kan mærke). Velvidende, at skulle min kræft vende tilbage, så har jeg gjort det bedste jeg kunne for at leve mit liv i overensstemmelse med mine værdier

At kende sine sande værdier gør det så meget lettere at træffe de rigtige valg i sit liv. 

Det giver en indre ro, at kende sig selv godt og tage sig selv og sine behov alvorligt.

Når jeg står i svære situationer, er ked af det og når valg skal træffes, sørger jeg for at finde ro og nærvær med mig selv, så jeg kan mærke min krop og de svar jeg får, og samtidig spørge mig selv om mit valg får mig nærmere mine værdier.

Kærlighed – nærvær – det enkle  – ro – stole på min intuition

Jeg tror på, at du har alle svarene i dig. Din krop er din klogeste ven. Du skal blot huske at give dig selv tid til at lytte til din krop og det kræver ro, nærvær med dig selv og en god kropskontakt.

Du har et sted inde i dig, hvor det er godt at være og hvor du blot er dig. Et sted hvor du ikke skal være på en bestemt måde, ikke skal tilpasse dig men blot være. Et sted inde i dig, hvor du er lige præcis som du skal være og hvor du fyldes af dyb kærlighed og god energi. Det sted kaldes at være i sin essens. Fra det sted vil du føle alt er muligt og du vil genfinde dine styrker og ressourcer.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at (gen)finde ro og balance i din krop og dit sind med samtale og zoneterapi.

 

book online

 

2012 272