Fod- eller karbad i Epsom salt.

Trænger du til at slappe af og geare ned efter en travl dag, så skulle du prøve et fod- eller karbad i Epsom salt.

Det er også super dejligt hvis du har uro i kroppen og trænger til at forkæle dig selv.

Epsom salt er faktisk ikke et salt, men et rent mineral – magnesium sulfat.

Magnesium sulfat har en masse gode effekter for kroppen og ved at bade i det, får man både slappet af,  forkælet sig selv og givet kroppen et skud magnesium.

Det har en fantastisk beroligende effekt på nervesystemet. Det er rent win-win!!

Epsom salt stammer fra den engelske by Surrey, hvor saltet blev fremstillet ved at koge mineralvandet, der findes i byen.

Det er vigtigt,  du vælger den rene vare for at få den optimale effekt. Jeg bruger Greenish Epsom salt, som kan købes i Helsekosten eller hos Matas (og jeg får ikke procenter eller anden rabat:–).

Epsom salt fodbad 001

 

Saltet har en beroligende effekt på nervesystemet og virker udrensende på hud og væv.

Når det absorberes af huden (ved fod- eller karbad) er det med til at trække affaldsstoffer ud af kroppen.

Kan mindske fodsved.

Saltet kan reducere hævelser og mindske uro i benene.

Det kan opløse hård hud og pleje dine ømme fødder.

Derudover har det en blødgørende effekt på eksemplaget hud.

(Er du gravid, skal du nøjes med fodbad).

Når du tager fodbad skal du bruge ½ kop og ved karbad 1-2 kopper.

Opløs saltet helt –  inden du hopper ombord i badet. Du skal være i vandet i min. 20 min, for at få den fulde effekt og lad endelig være med at skylle huden bagefter. Svøb fødderne eller kroppen i håndklæde og lad saltet gøre sin virkning. Jeg tager ofte et fodbad inden jeg går i seng, da det er en dejlig afslutning på dagen og jeg sover bedre.

Epsom salt fodbad 005

 

Lidt data om magnesium:

 

Magnesium er vigtigt for os alle og det findes i omkring 20-30 g i kroppen. Det er det næstvigtigste mineral i krop og celler. Det indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen og det er vigtigt for vores muskelaktivitet og nerver. Desuden har det betydning for dannelsen af d-vitamin og medvirker ved knogleopbygning.

ifølge sund-forskning.dk har 60-75% af danskerne for lidt magnesium i blodet. En indikator kan være, hvis du lider af lægkramper eller er stresset. Har uro i benene, forhøjet blodtryk, søvnbesvær, er energiforladt, lider af hukommelsestab og har kredsløbsforstyrrelser.

Magnesium findes i: Grønne grøntsager, nødder og kerner. Fuldkorn, kål, rødbeder, gulerødder, rosiner, havregryn, kikærter og brune bønner.

Indtag af alkohol, kaffe, the, salt, sukker, sodavand (specielt cola) og vanddrivende medicin dræner kroppens reserver.

Epsom salt fodbad 004