Stress af.

Husk at holde pause og stresse af. Der skal være balance.

Jeg er så super glad for den store interesse der er for “Ro på Nervesystemet”. Jeg ønsker virkelig at så mange som muligt giver sig selv tid og mulighed for at komme ned i kroppen og jeg ved der er et stort behov for det.

Jeg har selv savnet et sted, hvor jeg kunne komme og hvor fokus var på mig og min krop. Et sted hvor der er tid til, at jeg kan få lov, at ligge og mærke hvor dejligt afslappet min krop har det efter en behandling. Derfor har jeg selv skabt det, jeg har savnet.

Massage til at slappe af, zoneterapi med fokus på immunforsvar og nervesystemet og bars til slippe tankemylder. 2½ times luksus til dig selv.

connietherkildsen
connietherkildsen

Når man er lige der mellem sovende og vågen. Det er så fantastisk.

Ro og fokus på kroppen er blevet en af mine kæpheste. Jo mere viden jeg får om krop og psyke og vores velbefindende, jo mere bliver jeg bekræftet i betydningen af at stresse af. Stress skaber så mange problemer i vores krop i forhold til hormonbalance, fordøjelse, immunforsvar m.m.

Når du kommer ned i kroppen, kan du også bedre mærke de signaler den giver dig. Smerter og ubehag er tegn på ubalance. Det er ligesom den røde lampe i bilen, der lyser når der er noget der skal kigges på.

Du er måske for meget i hovedet, har tankemylder, indre uro og får for lidt søvn. Du knokler derud af med hverdagens mange gøremål og glemmer at holde pause og tømme hovedet.

Sommer 2014 075

Husk at holde pauser. Pauser hvor du ikke lige er på facebook, læser, taler, ser tv m.m. men bare er stille og vender opmærksomheden indad. Det kan være svært i begyndelsen og skal trænes/gentages mange gange.

Vores hjerne er doven. Den vil helst det, den er vant til. Derfor er det ofte de samme tanker vi har om og om igen i løbet af dagen. Det siges, vi tænker 70.000 tanker dagligt (hvordan det er blevet målt, ved jeg ikke). Men det er da imponerende og hvis det så er de samme tanker vi har, ja så kommer vi jo ligesom ikke videre….

Sommer 2014 026

Jeg har øvet mig længe. I starten var det overhovedet ikke let. Mine tanker kørte rundt og jeg havde en indre uro som gjorde jeg ikke kunne sidde og ligge stille . Jeg fik ikke sovet og det var en kæmpe belastning for min krop.

Under mine strålebehandlinger og efter begyndte jeg at arbejde med mit åndedræt for at få ro på. At ligge alene under strålekanonen var enormt angstprovokerende for mig og jeg måtte finde en måde at håndtere angsten på. Jeg begyndte at fokusere på at trække vejret ned i maven. Når jeg havde fokus på åndedrættet kunne jeg bedre lukke verden ude og det gav ro og følelsen af kontrol.

Vi tackler vores udfordringer forskelligt. Min var at afskære mig fra min krop og være alt for meget i hovedet. Jeg følte ikke den var samarbejdsvillig. Den “støjede” altid. Ondt her og ondt der – til sidst cancer.

Men gennem åndedrættet gik det lige så stille op for mig, at jeg i mange år ikke har behandlet min krop ordentligt og åndedrættet er forbindelsen mellem krop og sind.

Jeg har siden gået til afspænding hos afspændingspædagog  Mai-Britt Schwab.  8 ugers mindfulness forløb hos Pauline Voss Romme, Hjørring. Bare for at sige, at det har krævet træning fra min side, at lære at slappe af og “slukke” for tankerne.

Det ligger så dybt i mig nu, vigtigheden af at lytte til kroppen og prioritere dens behov. Jeg bliver aldrig god til at meditere. Min måde at slappe af på mentalt, er mine daglige skovture.

Jeg håber du finder din måde at slappe af. Ikke mindst at du husker pauser og selvkærlighed i løbet af dagen:-)

Husk at elske din krop, den skal bære dig gennem livet.

SEPTEMBER 2014 007