Om Connie

Jeg har som (desværre) alt for mange kvinder, kæmpet med dårligt selvværd, depressioner, smerter og stress.

Jeg var verdensmester i at, mærke andres behov men ikke mine egne.

Min krop ”støjede” altid, med ubalancer og smerter. Det faldt mig aldrig ind, at kroppen prøvede at fortælle mig noget. Konkluderede blot, at min krop modarbejde mig og at jeg ikke kunne regne med den.

I 2014 fik jeg brystkræft, det kom som et chok for mig – uvirkeligt – og afstanden mellem mit hoved og min krop blev i det forløb endnu større.

Forløbet var virkelig skræmmende for mig. Fysisk gik jeg igennem behandlingerne, men mentalt var jeg slet ikke med.

Jeg fik angst for at gå ind under strålekanonen og for at gennemføre lukkede jeg psykisk ned, som en krop uden hoved.

Det er svært at sætte ord på, da erindringen er som en tåge for mig men min krop husker, det kan jeg tydeligt mærke, nu jeg skriver om det.

Efter forløbet var jeg fysisk og psykisk udmattet.

Jeg sagde nej tak til den medicinske efterbehandling med anti-østrogener.

Tog beslutningen om, at nu måtte jeg finde vejen tilbage til mig selv. At blive den kvinde jeg inderst inde drømmer om.

At blive gammel og hvile i mig selv. Udstråle ro og kærlighed til mig selv og mine kære. At have en solid kerne af ro også når livet udfordrer mig.

Den rejse er jeg stadig på, men føler at jeg er godt på vej.