Det har ikke været en let beslutning, men jeg har valgt at stoppe mine 1:1 behandlinger.
Det har været en lang og svær beslutningsproces for jeg har været så heldig, at have de sødeste og trofaste klienter gennem de sidste 10 år. Af hjertet tak til hver og en af jer.
Men min krop vil ikke være med længere og kræver endnu mere ro, end jeg helt har villet være ved den seneste tid. Det er jo ofte lettere at sige det til andre, end vise det hensyn til en selv – sådan er det også for mig.
Nu er det tid til at trække stikket, holde en pause og fejre min 60 års fødselsdag.
Jeg beholder min hjemmeside – måske noget nyt vokser frem i pausen. …
Masser af varme tanker til dig og tak for at læse med.
Stillevinde er langsomhed, stilhed og nærvær i ord og billeder.
Vi dvæler sammen……dagdrømmer…… og krydrer dagligdagen med kærlighed til det enkle og smukke, der er i alt, hvad der omgiver os – altid – hvis vi blot giver os tid til at sanse og være nærværende.
Hjertelig velkommen

BLOG
Lækre gulerodsboller
De her lækre gulerodsboller er altid de foretrukne, når jeg bager boller. De er lette, luftige og smager super godt. Du behøver ikke at få klistrede hænder, da de ikke skal æltes men helst være en smule "våde" og sættes på bageplade med to spiseskeer....
Jeg hedder Connie og står bag Stillevinde. Selv om jeg ikke helt forstår det, nærmer jeg mig de 60 og mærker tydeligt et nyt behov for at leve mere tilbagelænet, langsomt og stille.
Føler jeg er landet blødt på den anden side af overgangsalderen – føler mig forandret – og den forandring er jeg stadig ved at udforske og lære at kende. Har du det mon på samme måde?
Det er tydeligt at jeg er en sjæl der længes efter ro, at jeg har en krop der ikke kan tåle travlhed længere og et sind der er meget sensitiv overfor alt for mange indtryk.
Her på min lille platform inviteres langsomhed og ro ind i hverdagen.