Cupping

Krop

 

Stillevinde cupping Connie Therkildsen

 

Hvad er Cupping??

Cupping er sugekopper der enten kan sættes stationært på kroppen eller bruges glidende i olie – langsomt eller hurtigt – alt efter om det er fasciaen eller musklerne der skal løsnes.

Når cuppen sættes på huden, skabes der et vakuum som løfter op i hud og bindevæv.

Du vil mærke din hud bliver varm, når der sættes gang i blodcirkulationen. Det føles virkelig behageligt.

Ved den stationære Cupping sættes kopper på kroppen ofte langs en meridianbane, på et akupressurpunkt eller på et triggerpunkt i en muskel. Cupperne skal sidde på huden ca. 15-20 min.

Ved glidende Cupping smøres huden godt ind i olie eller kropsbalm og jeg fører sugekoppen rundt på det spændte område, langsomt eller hurtigt alt efter hvilken problematik der skal afhjælpes.

Fokus ved cupping er oftest at reducere muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen og reducere/fjerne affaldsstoffer i et spændt område.

Cupping er uskadeligt hvis det anvendes korrekt og giver normalt virkning inden for få timer.

Cupping virker ved, at kroppen stimuleres til selv at sætte gang i en reparations-proces ved at få den til at tro, at området har fået en skade.

Blodcirkulationen forbedres og affaldsstoffer føres væk.

“Cupping kqn også være et fint supplement til zoneterapi,  fordi cupperne kan sættes på akupressur punker langs  en meridianbane hvor der evt. er ubalancer”

Cupping Connie Therkildsen Stillevinde

Gør det ondt??

Nej jeg vil ikke sige, at det gør ondt. Men det spænder i huden og det kan føles intens i starten. Jeg tilpasser altid suget, så det passer til dig. Det skal ikke gøre ondt og du skal kunne slappe af under behandlingen.

Hvor stramt og intenst det føles afhænger af:

  • Hvor stramme dine fascier (muskelhinder) og muskler er.
  • Mængden af affaldsstoffer i området.
  • Din smertetærskel.

Du kan opleve svimmelhed, hovedpine og træthed efter behandlingen, det er tegn på at kroppen arbejder og det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med vand resten af dagen for at skylle evt. affaldsstoffer ud af kroppen.

Der kan være ømhed der hvor cupperne har siddet og du kan være generel øm som efter enhver anden massage.

Det fortager sig heldigvis hurtigt, som regel efter 1-2 dage, og du er klar til evt. ny behandling når “mærkerne” er forsvundet.

Obs!! Hvis du tager blodfortyndende medicin og prednisolon giver jeg ikke cupping.  Så  anbefaler  jeg  en almindelig massage. 

 

Vil du få mærker??

Ja, som oftest efterlader cupping  mærker efter suget, eller rødme på huden.

Jo flere affaldsstoffer, jo mørkere er farven på huden efter cuppen.

Hvor længe huden vil være misfarvet, afhænger af din krop og hvor hurtigt den kan rense sig selv. Det kan tage mellem 2-10 dag før rødmen og de evt. blå mærker forsvinder.

 

“Det er meget vigtigt, at få drukket rigeligt med vand efter en behandling”

 

Kineserne mener, at jo mere sort/mørk lilla-rød huden bliver jo bedre er det:-)

 

Hvorfor  skal jeg vælge en cupping behandling?

Cupping er bl.a en fantastisk hjælp til at få dine spændte ømme muskler afspændt på en effektiv måde.

Behandlingen skaber flow i din krop. Ved eksempelvis stress vil din muskeltonus stige helt naturligt og det vil som oftest skabe muskulære spændinger og smerter. 

Muskeltonus er den spænding, der er i vores muskler i hviletilstand, og den er forskellig fra menneske til menneske. Men vi har altid en lille spænding også i hvile. Når du er stresset vil din muskeltonus stige og når tonus (spændingen) i musklerne er høj alt for længe vil vi få muskelspændinger og smerter. En høj spændingstilstand i musklen kaldes hypertonus. Ved hypertonus trækker musklen sig sammen, så der kommer mindre blod til området og når musklen ikke får så meget blod og dermed ilt, vil musklen smerte og det giver endnu mere hypertoni hvilket er en ond “muskelcirkel”.

Cupping er også en effektiv måde, at få brudt den onde cirkel af muskelspændinger – lindre dine smerter og få de overspændte muskler til at slappe af.

Prøv at lægge mærke til at mange  sportsfolk, især svømmere, kan ses med  blå runde mærker efter Cupping. Svømmeren Michael Phelps har i 2016 udtalt: “At cupping terapi klart er den bedste metode til genopretning af kroppen, som reducerer ømhed og fremskynder helings-processen”.

Hvad kan en cupping behandling også afhjælpe??

  • Cellulitis
  • Mavekatar
  • Diarré
  • Migræne
  • Frossen skulder
  • Lændesmerter
  • Iskiassmerter
  • Nakkesmerter
  • Tennis/Golfalbue
  • Knæ

 

Stillevinde Connie Therkildsen

 

Et lille historisk tilbageblik.

Der er mange registreringer der viser, at Cupping blev brugt rundt om i hele verden 3000 f.Kr. og behandlingsmetoden er løbende blevet beskrevet i gamle medicinske lærebøger.

Den første skriftlige beretning om, at kineserne har brugt Cupping er skrevet af Ge Hong (281-341) som var en kinesisk herbalist (en fyr, der arbejdede med urter m.m.)

Arabiske forskere har brugt Cupping til medicinske formål helt tilbage til 1100-tallet.

I 1700´erne – 1900´erne bruger mange europæiske og amerikanske læger Cupping i deres private klinikker, og på hospitaler til at behandle bl.a forkølelse og åndedræts-infektioner.

I 1950 efter meget forskning, bekræfter Sovjetunionen og Kina den kliniske effektivitet af Cupping terapi.

1950 – nutid: Cupping terapi er almindeligt og anvendes på mange hospitaler i hele Asien, især i TCM (traditionel kinesisk medicin) i Kina.

0 kommentarer