Rødkløver

Krop

Rødkløver til at lindre gener i overgangsalderen.

Jeg har været til foredrag på Folkeuniversitetet med overlæge Mikael Bitsch, som har skrevet bogen “Spis dig fra overgangsalderen”. Jeg købte bogen for et par år siden, da jeg har en stor interesse i hvordan jeg på naturlig vis selv kan støtte min krop med at komme godt gennem overgangsalderen.

Rødkløver blev især fremhævet i forhold til at lindre gener i overgangsalderen.

Rødkløver Connie Therkildsen Stillevinde

 

Hvad er rødkløver?

Rødkløver Trifolium pratense er i familie med ærter og bønner og er en god kilde til planteøstrogener også kaldet fytoøstrogener.

Fytoøstrogen er et naturligt forekommende østrogenlignende stof. Findes især i ærter, bønner, soya, lucerne og bønner. Alle dele af rødkløveren er spiselig både blade, frø, blomster og rod.

Jeg køber rødkløver som tørrede blade i helsekosten.

Når vi går i overgangsalder falder vores østrogen niveau og kan give forskellige gener. Men hvis vi indtager 50 mg planteøstrogen om dagen kan det virke til at nedbringe disse gener og en kilde til naturlig planteøstrogen er rødkløver.

Drik gerne 2 – 3 kopper rødkløver te om dagen.

Hvordan gør jeg?

 

Jeg laver gerne en termokande og tilsætter citronskiver, da rødkløver har en lidt flad smag og kan have brug for lidt ekstra for at glide ned.

Lige som med salvie teen, er den en god ide lige at lade kogevandet afkøle lidt og lad teen trække mindst 10 min.

Du kan lave en større mængde og fylde på en termokande som jeg og drikke af det i løbet af dagen eller sætte det i køleskabet hvis du foretrækker det koldt.

Rødkløver kan også tages som ekstrakt. Læs mere om produktet på Herrens Mark.

Et forløb med zoneterapi er også en rigtig fin støtte til at komme godt igennem den fine overgang og lindre evt.gener. Din krop og dit hormon system har brug for ekstra ro og omsorg til at klare den “omrokering” der sker både fysisk og psykisk. Det er helt ok at være ekstra omsorgsfuld og kærlig overfor sig selv – det fortjener du.

Bog: “Spis dig fra overgangsalderen” af Mikael Bitsch, Mette Bender og Søren Lange.

Rødkløver Connie Therkildsen Stillevinde

0 kommentarer